Jeg er dansksproget singer/songwriter og udsendte i 2017 mit debut album ”Råt For Usødet”. Det kan købes på iTunes og findes på alle streaming tjenester. Fysiske CD’er kan købes ved koncerter.

Albummet er blevet godt modtaget og bliver spillet på radiostationer over hele landet deriblandt Danmark Radio og musikken er beskrevet som ”lovende” af Alex Nyborg Madsen.

Musikken er mit take på americana inspireret pop, med catchy melodier og danske tekster der er lige på. Jeg skriver om livets substans og de byggeklodser, der både gør os til dem, vi er og dem, vi gerne vil blive til. Man kan sige at jeg skriver om at finde vej i livet.

Albummet indeholder ti originale sange på dansk, hvor jeg sætter musik til mine livshistorier. Musikken er iørefaldende pop/rock og pladens elektriske og akustiske slideguitarers, beats og bas-linjer hvirvler en god portion smuk ørkenstøv op omkring en nærværende vokal og de færdige produktioner.

Musikken er blevet til i samarbejde med producer Rune Borup (I Got You On Tape, Vinnie Who etc.).

Vi er allerbedst live og i øjeblikket spiller vi koncerter rund omkring i landet så fang os på en scene derude og skriv hvis I kender et godt spillested vi kan besøge.

Råt for usødet